Healingsmassage

Healingsmassage er en blid og omsorgsfuld helkropsmassage, der styrker kroppens evne til at helbrede og hele sig selv. Under massagen vil du ofte synke ind i en meditativ tilstand af dyb indre stilhed og ro. Healingmassagens formål er, at du opnår en dyb fysisk og psykisk afslapning, så der skabes balance mellem krop og sind. Healingsmassage gives i hhv. 30 min, 60 min og 90 min.

I min healingsmassage bruger jeg som udgangspunkt de skønne og økologiske æteriske olier fra Altearah Bio, som understøtter behandlingen kva deres aroma (heraf aromaterapi). Hvis du ikke ønsker aromaterapi (brug af aromatiske olier), kan du vælge en økologisk massageolie, som er duftfri.

Inden massage starter, vil der altid være en kort samtale. Formålet med samtalen er at indkredse, hvad fokus skal være i massagen (fx et bestemt sted du har ondt, tendens til tankemylder eller andet psykisk ubehag) og hvilke farver/dufte der matcher de psykiske problematikker du evt. bør arbejde med.

Hos Mind & Body har jeg en særlig graviditetsbriks og du har mulighed for at få massage helt frem til fødslen – dog ”kun” med duftfri olie. Skriv gerne, når du booker, hvor langt henne du er.

Har du brug for, at jeg kommer til dig, er der også mulighed for dette. Jeg har bl.a. erfaring med terminale forløb, hvor healingsmassagen har haft en beroligende effekt. Jeg har også klienter med fibromyalgi, som har stor glæde af, at de ikke skal transportere sig til behandling.

Bestil en tid her

.